Produktet:

Denne gang har vi fået en Ruger Super Hawk 6 tommer semi automatisk Co2 softgun pistol fra den Tyske producent Umarex. Pistolen er en tromle revolver og er en af de hårdestskydende Co2 pistoler på markedet.

Umarex softgun pistolen er en autentisk licenseret kopi af en Ruger pistol som produceres af den Amerikanske våben producent Sturm, RUGER & Co.

Umarex Softguns

Emballage:

Pistolen leveres i en solid papæske med Ruger logo og de vigtigste specifikationer trykt på forsiden. Papæsken virker meget robust hvilket er et plus ved forsendelse. Som det fremfår af billedet på æsken så kan pistolen fåes i både en sølv og en sort udgave.

Ruger Co2 Softgun æske

Pakkens indhold:

Pakken indeholder selvfølgelig Ruger Super Hawk softgunnen, en brugsvejledning på Engelsk og Tysk, en lille umbraco nøgle (til at afmontere rail skinnen) og 3 stk 8 skuds magasiner (det ene er monteret i tromlen i pistolen).

Ruger softgun indhold

Første håndsindtryk:

Softgun pistolen er stor og tung og vejer næsten 1 kilo. Man mærker tydeligt at det er en fuld metal pistol, finishen er rigtig flot og pistolen har individuelt serienummer indgraveret og Ruger logoer på siderne. Pistolen har Dove Tail løb (de små køle profil huller under løbet) og Picatinny rail skinne på toppen af løbet til montering af sigte. Bagsigtet kan justeres både op/ned og sideværs med en skruetrækker. Softgun pistolen minder meget om ASG Dan Wesson modellen, men med nogle små forskelle. F.eks sidder køleribberne under løbet på denne model og rail skinnen sidder ca midt på pistolen. Magasin typen er også anderledes. Denne model bruger små plastik indsatser som kan indeholde 8 skud. Det er en god og billig løsning, 5 stk magasiner er set på nettet til 99,- kr. Softgun pistolen anvender standard 12 grams Co2 patroner hvilket også er en god og billig løsning. Softgun pistolen føles rigtig lækker, ligger godt i hånden og er i høj kvalitet.

Umarex Ruger Super Hawk Softgun Pistol

Tekniske data:

Længde: 295 mm

Vægt: 918 gram

Udgangshastighed: 160 m/s – < 3 Joule

Magasin kapacitet: 8 skud

Hopup type: Fast

Materiale: Fuld metal/ABS

Anbefalet kuglevægt: 0.20 – 0.25 gram

Producent: Umarex

Vejledende udsalgspris: 1049,- kr inkl. moms

Pistolen fåes i sort eller sølv og i en 8” model.

Pistolen i brug:

Knappen på siden af softgunnen virker både som sikring og tromle udløser. Trykkes den tilbage er pistolen afsikret. Presses den frem åbnes der for tromlen. Tromlen har den karakteristiske udløser pind for enden, som udløser magasinet (patronerne). Co2 patronen monteres nemt i skæftet på pistolen med en fingerskrue uden brug af værktøj. Pistolen giver et godt højt knald hvilket tyder på et højt Co2 forbrug hvilket er nødvendigt for at opnå den høje udgangshastighed. Co2 forbruget anslåes til ca 70 – 100 skud på en 12 grams Co2 patron.

Ruger Softgun i brug

Performance test:

Umarex har opgivet pistolens udgangs hastighed til 145 m/s med 0,25gram kugler og en energi på < 3 Joule. Vi tester udgangs hastigheden med 0.20 og 0.28 grams kvalitets kugler fra AIM og en Madbull cronograf.

Udgangs hastighed med 0.20 gram kugler: 160 m/s

Udgangs hastighed med .028 gram kugler: 121 m/s

Den testede pistol ligger fint inden for de oplyste specifikationer.

Præcisions test:

Vi tester pistolens præcision ved 6 meter på en skydebane med 8 skud. Der er anvendt 0.20 grams kugler til testen. Testen er foretaget med frihånds skydning på fast underlag, så præcisionen er meget afhængig af hånden og øjet på den som skyder, så præcisions testen skal ikke tages for alvorligt. Sigtet fungerer godt og pistolen rammer rimeligt præcist. Sigtet på denne pistol skal måske justeres en smule til højre hvilket jo også er muligt at gøre med  en lille skruetrækker.

Plusser:

En af de hårdest skydende softgun pistoler på markedet.

Rimelig præcis.

God kvalitet.

Medfølgende railskinne til montering af sigte

Fuld metal pistol.

Autentisk model.

Lav pris for et fuld metal softgun Co2 våben i denne klasse.

Billige magasiner.

Justerbart bagsigte.

Minusser:

Hopup kan ikke justeres.

Pistolen skyder for hårdt til at den må anvendes i nær kamp på mange hardball baner.

Konklusion:

Vi vælger at give pistolen en score på 90% på grund af den høje udgangshastighed og den lækre finish og høje materiale kvalitet. Pistolen skyder godt, ligger godt i hånden og prisen er absolut rimelig for et softgun våben i denne kvalitet. Pistolen skyder desværre for hårdt til at kunne bruges til hardball nær kamp på grund af sikkerheds afstanden, hvilket begrænser brugen af pistolen.

Pistolen er venligst udlånt af vores sponsor E-TECH.DK

Disclaimer:

Vores tests bør ikke anvendes som købsguider, da vi ikke kan tage ansvar for evt. misforståelser eller fejl i testen. Vi henviser derfor  læserne til at  indhente yderlige information, samt læse andre reviews inden en købsbeslutning. Softguntest.dk tager intet ansvar for fejlkøb eller lignende pga. af vores tests. Softgun våben er omfattet af våbenloven og må kun købes og anvendes af personer over 18 år.