Produktet:

Så er det blevet tid til en ny test her på siden. Denne gang tester vi en Black Leopard Eye gas hardball pistol fra Taiwanesiske ICS. Pistolen fåes i 4 farve kombinationer som kan ses på billedet nedenfor. Det er den sorte version vi har fået til test.

 

ICS XAE hardball pistol

ICS BLE airsoft pistol

Emballage:

Pistolen leveres i en flot og solid papæske.  Pistolen pakket ind i bobleplast og skum indlæg som beskytter pistolen under transport.

ICS BLE hardball pistol

Pakkens indhold:

Pakken indeholder ICS BLE hardball pistolen, et 25 skuds gas magasin, en grip extender som kan gøre håndgrebet lidt større bagtil, en lyddæmper adapter til standard 14 mm CCW gevind, en rensestok og en brugsvejledning på Engelsk/Fransk/Spansk.

ICS BLE airsoft pistol udpakket

Første håndsindtryk:

Hardball pistolen har god vægt og ligger godt i hånden. Muligheden for at justere håndgrebs størrelsen er også en lækker detalje. Slæden er cnc skæret i aluminium og er ret flot med ventilerings huller og hvide markeringer. Sigtet har 3 tydelige hvide prikker som gør det nemt at sigte med pistolen. Kroppen er lavet i solidt fiber materiale. Magasinet er selvfølgelig i metal og ligner de fleste andre gas magasiner. Slædelåsen og magasin udløser er ambidextrous, hvilket vil sige at den kan betjenes med både venstre og højre hånd. Afsikring af pistolen foregår ved at trykke en lille rund knap ind på selve aftrækkeren. Alt i alt er pistolen meget flot og virker meget gennemført i kvaliteten. Pistolen skulle efter sigende passe i Clock hylstre.

BLE Black hardball pistol

Tekniske data:

Længde: 184,5 mm

Vægt: 860 gram

Udgangshastighed: 90 m/s – 0.8 Joule

Magasin kapacitet: 25 skud

Hopup type: Justerbar

Materiale: Metal/Nylon fiber

Anbefalet kuglevægt: 0.20 – 0.25 gram

Producent: ICS

Vejledende udsalgspris: 899,- kr inkl. moms

Pistolen fåes i sort, tan, sort/tan og tan/sort.

Pistolen i brug:

På grund af ambidextrous design er pistolen velegnet til både højre- og venstrehåndede. Hardball pistolen lades med kugler og gas på samme måde som de fleste andre gas pistoler. Blowback’en føles kraftig,  realistisk og faktisk udover forventning. Pistolen skyder godt og er nem at sigte med.

Performance test:

Importøren ActionSportGames har opgivet pistolens udgangs hastighed til 90 m/s med 0,20gram kugler og en energi på < 1 Joule. Vi tester udgangs hastigheden med 0.20 grams kvalitets kugler fra Blaster Devil serien, UltraAir gas og en XCORTECH cronograf.

Udgangs hastighed ved test med 0.20 gram kugler: 76-82 m/s

Den testede pistol ligger altså lidt lavere end de oplyste specifikationer.

Plusser:

Lækkert design.

Kraftig blowback.

Ambidextrous design.

Railskinne til montering af lygte eller laser

CNC skåret ventileret aluminiumsslæde.

Lav pris for en gas blowback pistol i denne kvalitet.

 

Minusser:

Skyder ikke så hårdt

 

Konklusion:

Vi vælger at give pistolen en score på 95% på grund af den lækre finish og høje materiale kvalitet i forhold til prisen. Pistolen skyder godt, ligger godt i hånden og prisen er absolut rimelig for et airsoft våben i denne kvalitet. For at få top karakter skulle pistolen skyde lidt hårdere.

Pistolen er udlånt af e-tech.dk som har et kæmpe udvalg af airsoft våben og hardball udstyr.

Pistolen kan købes i de fleste Danske hardball butikker, bl.a her e-tech.dk

Disclaimer:

Vores tests bør ikke anvendes som købsguider, da vi ikke kan tage ansvar for evt. misforståelser eller fejl i testen. Vi henviser derfor  læserne til at  indhente yderlige information, samt læse andre reviews inden en købsbeslutning. Softguntest.dk tager intet ansvar for fejlkøb eller lignende pga. af vores tests. Softgun våben er omfattet af våbenloven og må kun købes og anvendes af personer over 18 år.