Produktet:

Det første pumpgun softgun gevær som vi tester er en M183-A3 fra den kinesiske producent Golden Arrow. Denne pumpgun ligger i den billigste ende af markedet. Geværet er fjeder drevet, har justerbar hopup og justerbart skæfte.

Emballage:

Geværet leveres i en solid, men lidt kedelig brun emballage. Geværet som er vist uden på kassen er et M183-A2 gevær med fixed stock, men geværet som vi testet er et M183-A3 med justerbar skæfte. Den samme emballage bruges altså til begge typer geværer.

Pakkens indhold:

Pakken indeholder et M183-A3 pumpgun gevær, 4 stk shotgun shells der fungerer som magasiner, en patron holder, en speedloader, en bærerem, en lille pose med 0,12 gram BB kugler, en rense stok og en manual på Engelsk.

Første håndsindtryk:

Geværet er stort og føles ret tungt og solidt. De ydre dele er af plastik, men bl.a. aftrækker, sikrings knap , magasin rum og løb er lavet af metal. En flot detalje er enden af skæftet som er beklædt med en blød gummi kappe. Længden på skæftet kan justeres trinvist ved tryk på en knap. I bunden af geværet nær ved aftrækkeren sidder knappen til at åbne for klappen til patron magasinet. På siden af geværet findes en udvendig hopup justering som er nem at komme til.

Tekniske Data:

Længde: 870 mm

Vægt: 1550 gram

Udgangshastighed: 115 m/s med 0.12 gram kugler

Magasin kapacitet: 4 x 14 skud

Hopup type: Justerbar

Skæfte: Justerbar længde

Materiale: Plastik/metal

Anbefalet kuglevægt: 0.12 – 0.25 gram

Andet: Pump action funktion

Producent:  Golden Arrow

Udsalgspris: 249,- kr inkl. moms

Geværet i brug:

Patron magasinerne lades nemt med den medfølgende speedloader. Kapaciteten er opgivet til 14 skud pr patron, jeg vi dog anbefale at stoppe ved omkring 10 kugler for ikke at skade magasinet, da fjederen i magasinet her begynder at føles meget stram. Der kan monteres et patron magsin i geværet ad gangen. Dette foregår nemt ved at åbne klappen i bunden af geværet ved tryk på en metal knap under bunden. Geværet lades ved at trække ladegrebet på fronten helt tilbage og skubbe det frem igen. Ladegrebet er stramt, hvilket tyder på en hård fjeder og god udgangs hastighed. På oversiden af geværet er der et normalt gevær sigtekorn. Som på de fleste softgun pumpguns, har dette gevær også “pump action”. Det  betyder at hvis du holder aftrækkeren i bund og rykker frem og tilbage på ladegrebbet, så affyres der et skud for hver gang du “pumper” med ladegrebet.

 

Perfomance test:

Golden Arrow har opgivet geværets udgangs hastighed til 115 m/s med 0,12 gram kugler og 85 m/s med 0.20 gram kugler. Vi tester udgangs hastigheden med 0.12, 0.20 og 0.25 grams kvalitets kugler og en chronograf.

Udgangs hastighed med 0.12 gram kugler:    146 m/s –   478  fps –    2,10 Joule

Udgangs hastighed med 0.20 gram kugler:    116 m/s –    381 fps –    1,34 Joule

Udgangs hastighed med  0.25 gram kugler:    112 m/s –    369 fps –   1,58 Joule

Det testede gevær ligger altså langt over de specifikationer som Golden Arrow har opgivet.

 

Præcisions test:

Vi tester geværets præcision ved 5 meter på skydebane med 10 skud. Der er brugt 0.20 grams kugler til testen. Testen forgår med støtte på et fast underlag. Testen skal ikke tages for bogstaveligt, da den afhænger meget af skyttens færdigheder. Vi arbejder på at få lavet en fast test anordning hvor geværene kan være fuldstændig fastmonteret til kommende tests, hvilket vil give et mere nøjagtigt test resultat. Sigte kornet virker meget fornuftigt, men som det kan ses på skiven er det lidt svært at ramme præcist med geværet, men en pumpgun er jo også en “hagl spreder” til nær kamp og ikke et præcisions våben 😉 .

 

Plusser:

Lav pris

Stor udgangshastighed

Gummi kappe på skæfte

4 stk magasiner (patroner) medfølger

Speedloader medfølger

Minusser:

Holdbarhed ??

Præcision

 

Konklusion:

Til en latterlig lav pris på kun 249,- kr, får du virkelig meget gevær for pengene og der medfølger oven i købet speedloader og 4 stk magasiner med i prisen. Geværet er stort og skyder meget hårdt, det eneste vi ikke har kunnet teste er holdbarheden, som oftes er noget lavere på Kina geværer. Vores score ryger helt op på 98% på dette gevær, da du får utroligt meget gevær til næsten ingen penge. Et rigtigt godt begynder gevær til prisen.

Geværet er venligst udlånt af  www.e-tech.dk 

 

Disclaimer:

Vores tests bør ikke anvendes som købsguider, da vi ikke kan tage ansvar for evt. misforståelser eller fejl i testen. Vi henviser derfor  læserne til at  indhente yderlige information, samt læse andre reviews inden en købsbeslutning. Softguntest.dk tager intet ansvar for fejlkøb eller lignende pga. af vores tests. Softgun våben er omfattet af våbenloven og må kun købes og anvendes af personer over 18 år.